CMAS Dykkeruddannelse

CMAS står for Confederation Mondiale des Activites Subaquatiques eller på engelsk World Confederation of Underwater Activities. CMAS blev stiftet I 1959 i Monaco og har idag mere end 180 forbund i mere end 100 medlemslande. CMAS har hovedkontor i Rom.

CMAS er medlem af: Internationale Olympic Committe (IOC), United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO), The World Conservations Union (IUCN), Internationa world games accociation (IWGA) m.fl.

KUG uddanner indenfor CMAS systemet. CMAS’ internationale certifikater er godkendt i samtlige CMAS’ medlemslande og kan anvendes overalt i verden som et adgangskort til deltagelse i dykninger.

CMAS sportsdykkeruddannelse

CMAS Sportsdykkerbeviser giver adgang til dykning med luftapparat over hele verden. Efter endt uddannelse er en CMAS * Sportsdykker,som er begynderbeviset kvalificeret til deltage i organiseret dykning i åbent vand med erfarne sportsdykkere.

Undervisning:

Opdatering 2021: KUG kan i øjeblikket ikke tilbyde CMAS undervisning.

KUG henviser til Dykkerklubben AKTIV i Fredericia for CMAS certifikater og til Bliv Dykker for PADI certifikater.

For at starte på CMAS* / CMAS** sportsdykker uddannelsen skal man:

  • Være fyldt 15 år
  • Kunne svømme minimum 300m.
  • Bestå helbredsundersøgelse jf. Dansk Sportsdykker Forbunds krav, ved hvilken der ikke er fremkommet noget, som fra et medicinsk synspunkt gør eleven uegnet til apparatdykning.

Klubben har i mindre omfang udstyr, som elever kan låne under uddannelsen. Det anbefales dog at man forholdsvis hurtigt selv anskaffer sit eget ABC udstyr, dvs. maske, snorkel og finner. Senere når træningen starter i åbent vand også en dragt, blybælte og kniv.

Prøvekrav til CMAS sportsdykkercertifikater:

CMAS *

  • Mundtlig prøve
  • Helbredsattest
  • Svømmeprøve
  • Fridykningsprøve
  • Apparatdykning

CMAS **

  • Skriftlig prøve
  • Dykning fra båd
  • Prøve i distancesvømning i overfladen samt langs bunden efter kompas
  • Dybde prøve

CMAS ***

  • Skriftlig prøve
  • Elevdemonstration af kompressorbetjening
  • Betjening af udstyr
  • Betjening af båd og demonstrations af dykkerledelse
  • Undervandsnavigation og eftersøgningsteknik
  • Forhold ved nødsituation
  • Natdykning
  • Dybvandsdykning